Gå til indhold

Engelhard – Løgnedetektortest - Engelhard

Menu
Spring menu
Menu
Spring menu

Engelhard – Løgnedetektortest

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

1. Hvor anvendes løgnedetektortests?

Løgnedetektortests anvendes i en række lande verden over, blandt andet i USA, Canada, Belgien, Israel, Japan, Indien, Indonesien, Ungarn, Letland, Grækenland og Danmark.
Testene anvendes blandt andet som et redskab til at undersøge, om en persons forklaring eller oplysninger stemmer overens med testresultaterne.

2. Har nervøsitet indflydelse på testresultatet?

Det er naturligt at være nervøs i forbindelse med en løgnedetektortest. Der tages derfor hensyn til testpersonens nervøsitet under hele testforløbet.
Inden testen gennemføres, tilpasses og justeres udstyret til den enkelte testperson og den aktuelle testsituation.

3. Må testpersonen kende spørgsmålene på forhånd?

Ja. Testpersonen bør kende de relevante spørgsmål på forhånd.
Det sikrer, at spørgsmålene ikke kommer uventet og giver testpersonen mulighed for at forstå præcis, hvad der bliver spurgt om.

Spørgsmålene gennemgås på forhånd, og der er ikke tale om, at testpersonen skal overraskes med spørgsmål under testen.
Test- og kontrolspørgsmål gentages under flere målinger, hvilket giver mulighed for at sammenholde reaktionerne.

4. Hvilke sprog kan testen gennemføres på?

Testen kan gennemføres på dansk, engelsk og tysk.
Hvis testen ønskes gennemført på et andet sprog, kan spørgsmålene oplæses af en person, som behersker det pågældende sprog, eksempelvis en partner, ven eller anden person efter aftale.

5. Løgnedetektortest eller parterapi?

En løgnedetektortest og parterapi har forskellige formål.
En løgnedetektortest kan være relevant, hvis du ønsker at undersøge et konkret spørgsmål eller en konkret hændelse, som har skabt tvivl.
Nogle vælger en løgnedetektortest som supplement til den afklaring, de allerede har søgt gennem samtaler eller parterapi.

6. Er det pinligt eller grænseoverskridende?

For mange kan det føles både personligt og grænseoverskridende at gennemføre en løgnedetektortest.
Vi gør vores bedste for, at testen foregår på en seriøs, respektfuld og tryg måde. Vi møder mennesker i mange forskellige situationer, og alle henvendelser behandles med respekt og diskretion.

Vi har naturligvis tavshedspligt, så du kan føle dig tryg gennem hele forløbet.

7. Kan man snyde i en løgnedetektortest?

Testen er tilrettelagt med procedurer, der blandt andet har til formål at registrere bevægelser og andre forhold, som kan påvirke målingerne.

Testpersonen placeres på en bevægelsesfølsom pude, som registrerer eventuelle bevægelser under testen. Det gør det muligt at identificere forsøg på snyd eller andre uregelmæssigheder.

Eventuelle afvigelser i vejrtrækningen samt bevægelser med arme og overkrop kan overvåges direkte på skærmen under testen. Dette giver mulighed for at identificere uregelmæssigheder og sikre et pålideligt testresultat.

Forsøg på at påvirke testen kan derfor have betydning for testresultatet og vil blive taget i betragtning ved vurderingen af testen.

8. Hvor mange spørgsmål kan man stille i en løgnedetektortest?

En løgnedetektortest er en struktureret procedure, og antallet af relevante spørgsmål er derfor begrænset.
Ofte fokuserer testen på ét bestemt emne eller en konkret hændelse.

Eksempel – mistanke om utroskab:
  • Har du været i seng med XX?
  • Har du haft samleje med XX?
  • Har du været YY utro med XX den [dato]?

Derudover indgår neutrale spørgsmål og kontrolspørgsmål i testen.
En test kan eksempelvis indeholde omkring 9–14 spørgsmål, som gentages i flere målinger.

9. Kan der stilles flere relevante spørgsmål end fire?

Ja. Hvis der ønskes en mere omfattende løgnedetektortest med flere end de maksimalt 4 spørgsmål pr. test, kan der gennemføres flere testsekvenser efter hinanden. Dette giver mulighed for at undersøge flere relevante spørgsmål som en del af den samlede test.

10. Hvad er en polygraph-test?

En polygraph-test er en struktureret testprocedure, hvor forskellige fysiologiske reaktioner registreres, mens testpersonen besvarer spørgsmål.

De samme spørgsmål og relevante kontrolspørgsmål gentages flere gange, så målingerne kan sammenholdes.
Polygraphen registrerer blandt andet ændringer i vejrtrækning, hjerte-/kredsløbsrelaterede reaktioner og hudens elektriske ledningsevne.

Resultaterne vurderes efter den anvendte testprocedure og skal ses i sammenhæng med den samlede testsituation.

11. Virker en løgnedetektortest?

Polygraph-test er et omdiskuteret område, og resultatet bør ikke forstås som en direkte eller fejlfri måling af, om en person lyver.

Formålet med testen er at registrere og analysere fysiologiske reaktioner i forbindelse med konkrete spørgsmål.

Testens resultat vurderes ud fra de registrerede målinger og den anvendte testmetode. Op til 98,5 % korrekte resultater.

12. Har en løgnedetektortest gyldighed i en retssag?

En testrapport udleveres til den person, der har bestilt testen.

Om en polygraph-test eller testrapport kan anvendes som bevis i en konkret retssag, afhænger blandt andet af sagen, jurisdiktionen og rettens vurdering.

Hvis testen skal anvendes i forbindelse med en retssag, anbefaler vi derfor, at man på forhånd undersøger mulighederne med en advokat.

13. Får man en testrapport?

Ja. Efter testen udarbejdes en skriftlig testrapport.
Rapporten udleveres efter testen, og vi gennemgår sammen rapporten og testresultatet.



Afhængigt af testens formål gennemfører vi:

DLT
(Directed Lie Test.), DLST (Directed Lie Screening Test.), I/R (Irrelevant / Relevant Questions Test), POT (Peak of Tension.), KSPOT (Known Solution Peak of Tension.), YT (Yes Test.), CIT (Concealed Information Test.), AFMGQT (Air Force Modified General Question Technique.), MGQT (Modified General Question Technique.), IDOP (Impaired Drivers on Probation Testing.), SAT (Silent Answer Test.), GC (General Considerations.), PLCQ (Probable-Lie Comparison3 .Questions.), UPLT (Utah Probable-Lie Test), LEPET (Law Enforcement Pre-Employment Technique.) eller FZCT (Federal Zone Comparison Technique.).
Engelhard
Åbøl Østermarksvej 14
6520 Toftlund
Tlf.: 23 887744
Tilbage til indhold